Til de 3 afdelinger af trailcuppen 2020 som jeg har meldt mig til, har jeg valgt at deltage på en hardtail. Ja du læste rigtigt en HT, og hvorfor har jeg så det, når 95% af de andre kommer på deres fullsuspension cykler. Det er der flere grunde til, jeg har lyst til at gøre noget andet end alle andre og så prøve at sætte lidt fokus på at man ikke altid behøver en fullsus cykel for at have det sjovt. Bortset fra jeg mangler affjedring i bag på min cykel mangler der ikke noget. Den er monteret med en 160mm forgaffel, 1×11 xt gear, 35mm brede fælge, 180mm dropper og 203mm skiver i for samt 180mm skiver i bag.

Flaskeholderen jeg kører med er en fidlock twist bottle, hvor basen bliver skruet fast på stellet som alle andre, men flasken sidder så fast med magneter. Jeg var lidt skeptisk i starten men det fungere helt perfekt, man tager fast i flasken og drejer toppen mod højre og vupti den er fri. Når den skal sættes fast igen skal du ramme henover de 2 magneter og flasken bliver nærmest suget ind på plads og jeg har aldrig tabt en flaske lige meget hvor ujævn en nedkørsel har været. Flasken fås i flere forskellige størrelser og forhandles selvfølgelig af Bikevænget. 😁👍

Jeg har efterfølgenede monteret et Maxxis DHF dæk på i for på cyklen, den er monteret op tubeless ligesom mit bagdæk. Jeg har brugt tubeless væske fra ZERO FLATS, som er et nyt produkt vi er ved at teste ved Bikevænget. Det er lidt tyndere i konsistensen end andet jeg har set, men er fuld af små fragmenter som skal gå ind og lappe et hul hvis man er så uheldig. Flasker med ZERO FLATS fås i forskellige størrelser og forhandles ved Bikevænget. 👌